Kør sikkert med 17-årige - på bane

På dette kørekursus udbygger vi teori med praksis

Fra årsskiftet blev det lovligt for 17-årige med kørekort at køre bil.

Kør sikkert med 17-årige – på bane

Har du været på ”Kør sikkert med 17-årige- intro kursus” ved du, hvordan du lever op til de regler, der er for føreren og dig som ledsager.
På dette kørekursus udbygger vi teori med praksis, og gennem øvelser i egen bil bliver I begge fortrolige med bilens reaktioner og begrænsninger. Det giver dig som ledsager de bedste forudsætninger for at vejlede og rådgive under den daglige kørsel.

Kurset varer i alt 6 timer og indledes med 2 timers oplæg, hvor vi guider dig igennem bilens teknik, optimal udnyttelse og en generel snak om trafiksikkerhed. Herudover gennemgår vi de køretekniske grundprincipper samt de øvelser, som skal trænes på banerne.
I bilen guides I løbende af FDMs professionelle instruktører, som hele tiden sikrer Jer optimal læring undervejs. Øvelserne gennemkøres flere gange, og I skiftes til at sidde bag rattet. Så er I begge godt forberedt på lignende situationer i trafikken.
(Bemærk den 17. årige skal have erhvervet kørekort

Øvelserne:

Øvelserne på banen foregår på både almindelig vej og på glatbanerne, hvilke forbereder Jer begge på situationer i al slags vejr.
 

Øvelser på almindelig vej:

• Slalomkørsel
• Undvigemanøvre
• Katastrofe opbremsning
• Kombineret bremse og undvigemanøvre
• Parallel bremsning
 

Øvelser på glatbane:
 

• Katastrofe opbremsning
• Kombineret bremse og undvigemanøvre
• Bremsning på uens friktion
• Kørsel gennem glat kurve

Hvem kan deltage:

Alle bilister med kørekort til personbil. ”Kør sikkert med 17-årige – på bane” er målrettet de nye unge bilister og deres ledsagere. Kurset foregår i egen bil så I lærer den og dens reaktioner bedre at kende. Såfremt I ikke har mulighed for at medbringe egen bil, har I på FDM Køreteknik mulighed for at leje en bil. Det koster 640,00 kr. inklusiv brændstof, forsikring og moms.

Pris ikke medlemmer: 650,00 kr. pr. person

Pris FDM medlemmer: 550,00 kr. pr. person

Priserne er inklusiv forplejning over dagen og moms.

 

Køreteknisk kursus Kør Sikkert med 17-årige
FDM Sjællandsringen  
Ny dato kommer snarest , såfremt du ønsker at komme på venteliste er du velkommen  at ringe til FDM Sjællandsringen  på telefon 46 13 61 00.  

Ring til FDM Sjællandsringen på telefon 46 13 61 00 og book kurset.

FDM netbutik

Stort udvalg af udstyr til bilen