FDM Køreteknik til erhverv

Sæt fokus på trafiksikkerheden i din virksomhed.

FDM Køreteknik udbyder kurser til alle erhvervslivets kørende medarbejdere- både for personvogne, varevogne, lastbiler og busser.

Har dine medarbejdere styr på sikkerheden, når de kører i dine køretøjer?

Sæt fokus på trafiksikkerheden i din virksomhed. Det giver færre skader og mindre sygefravær – og så er det godt for både bundlinjen og dine medarbejderes ve og vel.

FDM Køreteknik udbyder kurser til alle erhvervslivets kørende medarbejdere- både for personvogne, varevogne, lastbiler og busser. Kurserne er målrettet behovet i den enkelte virksomhed og institution, f.eks. håndværkere og sælgere - samt kommuners kørende sundhedspersonale og de " grønne mænd": Vi kan også skræddersy særlige kurser netop til din virksomhed. Kurserne varer normalt 6 timer, hvor der i 2 timer arbejdes med den mentale køreteknik, hvorefter der trænes på de køretekniske baner i 4 timer. Kurserne koster fra 956 kr. + moms pr. deltager.


FDM Køreteknik samarbejder med landets førende AMU-skoler

Mange af de kørende medarbejdere er berettiget til at modtage efteruddannelse i AMU regi. I så fald kan virksomheden sende sine medarbejdere på kursus for 108 kr. pr. kursusdag. Såfremt det foregår i arbejdstiden, vil der evt. være mulighed for at virksomheden kan modtager en VEU-godtgørelse på 668,80 kr. pr. medarbejder, som opfylder betingelserne herfor. Dette afklares i samarbejde med AMU-skolen. Et køreteknisk kursus i AMU-regi kan afvikles over en eller to dage, med en undervisningstid på 7,4 timer pr. dag.

Vil du vide mere om køretekniske kurser via AMU-uddannelserne, så kontakt din lokale AMU-skole, eller ring til os på telefon 46 13 61 00, - så hjælper vi dig gerne hermed.

Se her hvilke AMU-skoler FDM Køreteknik samarbejder med


For mange kører galt i arbejdstiden

En ud af fem har kørt galt eller været tæt på at køre galt i arbejdstiden. Det viser en ny undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension. De ansatte i landets private og offentlige virksomheder kører hver dag mange timer og kilometer på vejene.

De kører ikke nødvendigvis mere risikobetonet end andre trafikanter, men de er mere udsatte for at ende i en trafikulykke, da de opholder sig lang tid i trafikken. Hele 20 % af erhvervsbilisterne (dem som kører mere end 1000 kilometer om året i arbejdstiden) siger, at de inden for det sidste år har kørt galt eller været tæt på at køre galt, mens de var på arbejde. Det skal der gøres noget ved.

Erfaringer fra danske og udenlandske virksomheder viser, at der er store gevinster at hente ved at arbejde med trafiksikkerhed. Det kan være med til at forebygge, at der sker alvorlige personskader i trafikken. For virksomhederne kan der også være penge at spare, hvis de arbejder målrettet med de ansattes kørsel i trafikken, siger Mogens Kjærgaard Møller, adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik.


Fakta:

  • 20 % af erhvervsbilisterne har kørt galt eller været ved at køre galt i arbejdstiden kilde: Rådet for Sikker Trafik og Forsikring & Pension
  • Der er et erhvervskøretøj involveret i hver 4. trafikulykke med alvorlige personskader. kilde: Vejdirektoratet
  • På en gennemsnitsdag transporterer danskerne sig næsten 193 millioner kilometer på vejene (alle danskere fra 10 – 84 år) kilde: DTU Transport, Transportvaneundersøgelsen

Læs mere på SikkerTrafik/Erhverv