MC kørekursus - niveau A

FDM MC kursus

MC kursus niveau A er for de motorcyklister der magter grundteknikken og gerne vil lære den dynamiske svingteknik. At gennemføre MC kursus niveau A er en forudsætning for at kunne tage MC kursus niveau B.

MC kursus niveau A er for de motorcyklister der magter grundteknikken på motorcykel og nu gerne vil gå lidt mere avancerede veje. På det køretekniske MC kursus niveau A undervises i bredt anerkendte køretekniske færdigheder og teknikker. Teknikker som om muligt løbende forbedres og udvikles, og som i forbindelse med nogle af road racing sportens meget kendte og højt estimerede navne, har fundet anvendelse ved køreteknisk undervisning.

Kursets sigte er bl.a. at udstyre kursisten med en viden, samt en række teknikker og færdigheder, som alle kan bidrage til en større forståelse for motorcyklismens muligheder og begrænsninger, såvel som skærpelse af kursistens færdigheder. På MC kursus niveau A sigter en stor del af øvelserne på at give kursisten et væsentligt større mentalt overskud, et overskud som ikke er uvæsentligt i forbindelse med øget sikkerhed for motorcyklisten selv, og ikke mindst trafikanter generelt. Kurset afvikles på både FDM Jyllandsringen og FDM Sjællandsringen.

Kursets første dag

På kursets første dag, er der under morgenmaden som er inkluderet i kursusgebyret, introduktion til kurset og hhv. teori, manøvrebane og racerbaneinstruktørerne. Dernæst inddeles kursisterne i hold på ca. 5 deltagere hver, hvor hvert hold tildeles en fast tilknyttet baneinstruktør som begge dage ved banelektionerne følger holdet.

Den teoretiske del af undervisningen foregår i et dedikeret teorilokale, hvor teori instruktøren bl.a. ved hjælp af overhead, whiteboard, plancher, omdelt materiale og evt. video, underviser det samlede hold på dette niveau. I teorilektionerne præsenteres kursisterne for de køretekniske principper, som senere danner grundlag for en del af de efterfølgende praktiske øvelser på både manøvrebane og racerbane. Teorilektionerne er ligeledes kursisternes mulighed for at gå i dybden med enkeltområder. 

Lær nye evner som motorcyklist

Blandt øvelser, der gennemgås på MC kursus niveau A kan blandt andet nævnes aktiv brug af kontrastyring, korrekt brug af synet (herunder fokuseringspunkter), flow, korrekt indstyring, maksimal nedbremsning, korrekt dosering af gashåndtaget, svingkørsel med nedlægning gennem grus med efterfølgende udskridning og meget, meget mere. Efter hver enkelt lektion/kørepas på racerbanen, er der som tidligere nævnt evaluering for det enkelte hold og holdets fast tilknyttede instruktør.

Mange kursister deltager mere end en enkelt gang på niveau A, da deltagelse på kursets niveau B kræver at man til fulde mestrer teknikkerne og færdighederne fra kursets niveau A. Ved afslutningen af kursets niveau A, kan kursisten få sin fast tilknyttede instruktørs vurdering af, hvor vidt kursisten menes at være kvalificeret til og/eller vil få væsentligt udbytte af kursets niveau B. 

Kurset afsluttes med udstedelse af kursusbevis.

 

Ring på telefon 46 13 61 00 for at booke plads på FDM Sjællandsringen.

Ring på telefon 86 85 33 22 for at booke plads på FDM Jyllandsringen.

Hvis du ønsker, at købe et gavekort og glæde andre med et kursus , købes dette på en af knapperne nederst.

 

 

Kurser på FDM Jyllandsringen  Klokken
Torsdag den 12. maj 2016, samt fredag den 13. maj 2016  Udsolgt 08.00 - 16.00
Onsdag den 1. juni 2016, samt torsdag den 2. juni 2016 08.00 - 16.00

Køb gavekort til kursus på FDM Jyllandsringen

Kurser på FDM Sjællandsringen  
Der er ikke flere kursr i 2016, ring gerne på 46 13 61 00 og bliv skrevet på ventelisten til kurserne 2017  

Køb gavekort til kursus på FDM Sjællandsringen 

Pris

Medlem af FDM eller MCTC: 2.895,00 kr.

Ikke medlems pris: 3.395,00 kr.

Har du købt ny motorcykel og fået et MIF gavekort kan det bruges til MC kurset niveau A.

Prisen inkluderer morgenmad, frokost samt eftermiddagskaffe med kage.

Læs betingelser for FDM køreteknik 
 

Bestil opkald om kørekurser på Jyllandsringen

Bestil opkald om kørekurser på Sjællandsringen


 

Her kan du se hvad dagen byder på for såvel nye som mere garvede chauffører.